Sjette brygning. Oktober 2006.

Mjød menu.

Indledning.


Jeg fik lige tid til at starte endnu en ballon her i oktober. Jeg havde så meget skrællevokshonning at jeg ønskede at bruge noget af det.

Jeg besluttede at prøve at lave ballonen uden at starte med en for kultur.

Der er heller ikke tilsat smagsstoffer.

Tidspunkter for tiltag.


25/10 2006:
9 kg skrællevoks honning koges i 1 L vand. Honningen hældes i ballonen sammen med ca. 10 L vand. Der drysses gær i ballonen og rystes. Der tilsættes citronsaft.

26/10 2006:
Ballonen kontrolleres og det ser fint ud. Da det er koldt sættes gærrør på.

28/10 2006:
Da der tilsyneladende ikke er kommet gang i gæringen flyttes ballonen ind til fyret, for at stå noget varmere.

1/11 2006:
Ballonen virker helt død. Jeg beslutter at tilsætte ny gær. Indholdet stikkes om i to gryder, som efterfølgende bringes i kog. Efter afkøling hældes væsken tilbage i ballonen.
Der tilsættes ny gær helt efter forskriften på posen. Efter omstikningen var der en rest tilbage i ballonen som jeg fyldte på en plastic flaske. Det begyndte at gære efter en tid.

3/11 2006:
Ballonen er i gæring selv om det dog ikke er voldsomt. Men det er jo også køligt i slyngrummet.

14/3-2007:
Ballonen fyldes helt op.

April 2007:
Stigende rumtemperaturen sætter gæringen godt igang.

Fotos taget undervejs.


Klik på billedet og få det i stor størrelse.  Klik på billedet og få det i stor størrelse. 
25. oktober 2006 25. oktober 2006
Ballonen er gjort klar, med en ny træramme. Der koges skrællevokshonning til blandingen. 9 kg.

Klik på billedet og få det i stor størrelse.  Klik på billedet og få det i stor størrelse. 
25. oktober 2006 26. oktober 2006
Blandingen er hældt på en ballonen og der er tilsat portvinsgær. Dagen efter så ballonen sådan ud.

Klik på billedet og få det i stor størrelse.  Klik på billedet og få det i stor størrelse. 
28. oktober 2006 1. november 2006
Ballonen er slæbt ind til fyret for at få lidt varme. Der kom dog ikke mere liv i den. Der klargøres ny gær som skal tilsættes i lidt lunkent vand, som dog ikke må overskride en bestemt temperatur.

Klik på billedet og få det i stor størrelse.  Klik på billedet og få det i stor størrelse. 
1. november 2006 1. november 2006
Ballonen omstikkes i to gryder. Gryderne bringes i kog.

Klik på billedet og få det i stor størrelse.  Klik på billedet og få det i stor størrelse. 
1. november 2006 3. november 2006
Blandingen er igen hældt på ballonen som først blev skyllet ren. Gæren er også tilsat. Efter et par dage er der gang i gæringen, men ikke så voldsomt.

Klik på billedet og få det i stor størrelse.  Klik på billedet og få det i stor størrelse. 
14. marts 2007 27. april 2007
Ballonen er blevet fyldt op. Da temperaturen kommer op over 10 grader i rummet i foråres går der rigtig gang i gæringen.

Konklusion.


Et eller andet gik ikke helt som beregnet i start fasen. Gæren blev ikke tilsat rigtig eller blev ødelagt af et eller andet.
Jeg har mistanke til at der er konserveringsmiddel i citronsaften.

Andet forsøg ser ud til at virke. Det gærer dog langsomt på grund af den lave temperatur.

Konstant temperaturer over 10 grader får gæringen godt igang.

Tip en ven: