Ottende brygning. August 2007.

Mjød menu.

Indledning.


Blommetræet var fyldt med blommer, grundet det gode vejr i foråret der gav bierne god mulighed for at bestøve blomsterne. Der blev plukket blommer til en ballon mjød.

Tidspunkter for tiltag.


11-08-2007:
Blommerne plukkes vaskes og og bliver sat til kog i et par gryder.
Der koges 1 kg honning i en halv liter vand til en forkultur.
Når honningen er kogt op og kølet lidt, hældes det i en ballon, hvor der i forvejen er hældt 3 liter kold vand i.
Gær tilsættes og ballonen rystes. Jeg brugte sherrygær til denne ballon.
Efter at blommerne har kogt en passende tid, sies saften fra ved hjælp af et dørslag og sættes til afkøling.

12-08-2007:
Forkulturen tilsættes blommesaften, 8 kg honning kogt i 1 liter vand, lidt økologisk citronsaft og koldt vand så ballonen ca. indeholder 21 liter.

13-09-2007:
Efter endt stormgæring fyldes ballonen op til 25 liter.

24-09-2007:
Det er nødvendig at skifte gærrør. Lidt for kraftig gæring efter at ballonen blev fyldt op, har bevirket at gærrøret har været fyldt med skum.

14-09-2009
Ballonen stikkes om. Der prøvesmages også.

Fotos taget undervejs.


Klik på billedet og få det i stor størrelse.  Klik på billedet og få det i stor størrelse. 
To gryder fuld blommer sat til kog. Honning til forkultur koges op.

Klik på billedet og få det i stor størrelse.  Klik på billedet og få det i stor størrelse. 
Tre liter kold vand og den kogte honning er hældt i ballonen. Sherrygær tilsættes.

Klik på billedet og få det i stor størrelse.  Klik på billedet og få det i stor størrelse. 
Blommesaften sættes til køling til næste dag. En flot forkultur efter 1 døgn.

Klik på billedet og få det i stor størrelse.  Klik på billedet og få det i stor størrelse. 
( kg kogt honning, blommesaft og vand er hældt i ballonen. Der er godt gang i gæringen et døgn senere.

Klik på billedet og få det i stor størrelse.  Klik på billedet og få det i stor størrelse. 
Ballonen fyldes helt op til 25 liter. Gærrøret er forurenet af for kraftig skumning.

Klik på billedet og få det i stor størrelse.  Klik på billedet og få det i stor størrelse. 
Ballonen stikkes om. Det er et stort lag bundfald der har samlet sig på 2 år.

Konklusion.


Forkulturen så rigtig fin ud, og ballonen gik hurtig i gæring.

14 dage efter jeg havde fyldt ballonen op til 25 liter, opdagede jeg at der var snask i gærrøret. Gæringen må have være lidt kraftigere en beregnet i perioden, så der er kommet skum med op. Gærrøret blev udskiftet med en rengjort.

Efter knap 2 år ser gæringen ud til at være slut, så den stikkes om. Prøvesmagningen viste at smagen af blomme var tydelig og behagelig. Ballonen får lov at stå lidt endnu.

Tip en ven: