Bivoks.

Bivoks

En vigtig bestanddel af et bistade er bivoksbygget . Bistadet er i dag sådan konstrueret, at man har fået bierne til at bygge bivoks, netop der hvor man gerne vil have dem til det. Når bierne lever vildt ude i naturen, etablere de normalt deres bo i et passende hulrum som de finder, og her bygger de som de selv vil.

Det betyder at vokset er fæstnet solidt til væggene i hulrummet og placeret, som bierne finder det formålstjenligt. De har tit bygget tavler fint ved siden af hinanden med den afstand de synes er rigtig. De bygger dog altid fra loftet af hulrummet og nedad. Oprindelig var det hule træer bierne byggede i, idag hvor der ikke er mange hule træer, er det hulrum bierne kan finde f.eks. i vores bygninger.

Ud fra den måde man kan se bierne har bygget vildt på ude i naturen, har man så udviklet bistaderne så de rammer bierne bygger i dag, sidder med den samme afstand som de tavler bierne byggede i deres hulrum ude i naturen.

Man noterede sig endvidere at mellemrummene mellem tavlerne var ca. 5 mm. Derfor er alle bistader i dag konstrueret, sådan at afstandene mellem rammer og siderne i stadet har samme afstand.

Det er nemlig sådan, at bierne har en tilbøjelighed til at udbygge alle rum i stadet hvor afstanden er mindre end 5 mm eller større end 5 mm, dog sådan at de altid efterlader ca. 5 mm plads, så de kan bevæge sig rundt og komme i alle celler.

Bivoks er et rent naturprodukt fremstillet af bierne. De sveder det ud fra nogle kirtler, der sidder på undersiden af deres bagkrop.

Bivoks bruges til mange ting uden for biavlen. Det er bl.a. til vokslys, møbelpolitur, kosmetik, skivoks mm.


En fuglekase som en sværm har bygget i. Bemærk at tavlerne sidder pænt ved siden af hinanden.	Som vi gerne vil have det til at se ud. Bierne har bygget nøjagtig hvor vi har anvist dem til det.

For at styre biernes byggeri af vokstavler får bierne ikke bare tomme trærammer de skal udbygge. Det går ikke, for vi kan ikke derved sikre, at de bygger inden for rammen, de kan finde på at bygge på tværs af den.

Vi er nød til at give dem kunsttavler . En kunsttavle er en træramme med rustfri stål tråde spændt på tværs mellem to af siderne. Til trådene smeltes en voksplade, som virker som byggeanvisning for bierne. Vokspladen er præget sekskantede felter på størrelse med arbejder cellers tværsnit.


Langstroth ramme med rustfrie ståltråde til at fastgøre vokspladen på.	En voksplade med cellepræg af arbejdercellebyg.

Vokspladen har en sådan tykkelse at bierne kan trække cellerne op i halv højde, før de selv er nød til at producere voks til at færdiggøre cellerne med.

Hvor længe en tavle er i brug inden den omsmeltes variere meget. Nogle tavler holder kun samme sæsonen, andre i flere år.


Vokspladen er sat i rammen, trådene er smeltet ind i vokset. Det gøres ved at lægge pladen på trådene, og så sætte en spænding på ca. 30 Volt til enderne af trådene kortvarig. Herved bliver trådene varme og smelter ind i vokset.	Tavle hvor bierne har trukke cellerne op i ca halv højde, ved at bruge voks fra pladen, der er indsat ind i rammen. Bierne bygger den ikke yderligere ud, før de har pladsmangel.

En tavle der er udbygget til lagring af honning og fyldt den samme sæson får tit så alvorlige skader under slyngningen , at den ikke kan bruges mere, og den sendes derfor til omsmeltning efter slyngning. Nybygget voks er skrøbeligt og ødelægges tit under slyngning, især hvis tavlen indeholder meget honning.

Udbygges tavlen derimod i yngellejet, og det uden at bierne bygger droneceller i den, kan den risikere at være i brug i mange år.

Normal bestræber jeg mig på at få skiftet tavlerne i yngellejet ca. hver andet til tredje år men det glipper for enkelte tavler især når de er flot udbygget. Det har også noget at gøre med hvor tavlen sidder, er der yngel i den fjernes den jo ikke, og da jeg køre uden dronningegitter og opflytning af tavler hænder det at de bliver der i adskillige år.

En familie der fungere normalt, vil når den begynder ar reducere ynglen sidst på sæsonen, fortsætte med at yngle i andet magasin, og efterlade nederste magasin uden yngel. Tavlerne her vil indeholde forholdsvis meget pollen . Har bierne pollen nok i andet magasin fjernes nederste magasin og tavlerne omsmeltes. Dermed har familien fået nye tavler, da tavlerne i det nederste magasin er tavlerne fra vinterlejet . Det hænder dog at nogle af pollentavlerne går til små familier.


Vildbyg og dronevoks mm. samles så vokset kan gøre nytte igen.	En gryde med skrællevoks er sat på kogepladen.

Da bierne i løbet af sæsonen producere en del bivoks, er der et overskud i løbet af året. Det overskud udgør mellem 5 og 10 %. Da en vokstavle indeholder ca. 100g voks al afhængig af ramme målet bliver det til nogle kilo om året. Prisen på voks er dog forholdsvis lille, så det bliver ikke til mange penge.

Da jeg er en samler og kan lide at arbejde med bivoks samler jeg alt det der glider ud af produktionen.

Det vil sige alt hvad jeg skraber af magasiner og dæk plader, vildbyg og skrællevoks . Kort sagt jeg lader intet gå til spilde.


Når gyden med skrællevoks er afkølet igen bryder man hul på bivokskagen og hælder honningen fra.	Hvis der er låg på gryden smelter vokset mere jævnt.

Skrællevokset varmer jeg op i en gryde uden at tilsætte noget. Man skal holde godt øje med det da det kan koge over. Der opvarmes langsomt, og når alt i gryden er flydende slukkes der, og det sættes til langsom afkøling. Næste dag kan honningen så hældes fra bivokset.

Honningen har været opvarmet til mere end 65 grader, og kan ikke længere sælges som honning, men bruges til fremstilling af mjød .


Bivokset er smeltet altsammen og der slukkes for kogepladen.	Inden det sættes til afkøling under låg kan overfladen skummes for urenheder.

Bivokset fra skrællevokset og alt det andet voks man samler, kan sælges eller byttes til valset voks som det er. Man må dog påregne et fradrag for urenheder i vokset.

Jeg renser vokset ved at varme det op i en gryde med en del vand tilsat. Der skal altid varmes langsom. Når alt vokset er smeltet hældes det igennem et dørslag for at tage store urenheder som døde bier mm. Herefter skummes overfladen og det sættes til langsom afkøling. Dagen efter skrabes bunden af voksklumpen for de urenheder der sidder her bl.a. pollenrester . Har der været mange urenheder i vokset, kan det være nødvendig med endnu en opvarmning.


Færdige bivoks oste der er skrabet ren i bunden.Det ses at voks ikke altid har samme farve. Skrællevoks er altid flot, hvorimod voks fra afsmeltede tavler er mørkere, det skyldes bl.a. urenheder.	Hvis jeg har nogle rammer der skal omsmeltes om foråret gør jeg det normalt i min grukedel. Der er for få til den lange tur til vokssmelteriet.

Jeg smelter ikke selv mine rammer af og rengør dem, det er alt for arbejdskrævende, og vil normalt give et større spild en hos vokssmelteriet. Jeg har prøvet det, med et rustfri kar specielt fremstillet til mine langstroth rammer og en gruekedel som dampgenerator. Men der var for tids krævende og svinede for meget. Har jeg nogle tavler om foråret, udskiftet i vinterlejerne eller fra døde familier, smelter jeg dem normalt om selv direkte i en gruekedel.

Det er sjældent jeg sælger voks og normal kun til nybegyndere i biavl. Det meste genbruges i biavlen eller af konen til vokslys.


Bivoks oste har jeg oven på køkenskabene i mit slyngrum. Der så dekorative.	Om efteråret samler jeg de rammer der skal omsmeltes, og køre dem til vokssmelteriet. Bivokset får jeg retur som voksplader til mine rammer.