| Tryk på bogstavet |
|
A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
T
U
VW
X
Y
Æ
Ø
Å
|
| A (AA) alfabetisk oversigt |
| 12x10
: | Et rammemål som stadig er det mest brugte.
|
| aflægger
: | En lille familie der er lavet ved at tag en lille del af en stor familie fra og derved danne en ny familie.
|
| Aflæggerkasse
: | Et lille bistade til en lille familie dog med det samme rammemål man normal bruger. Der er mange typer. Tryk og se billede.
|
| ammebi
: | Bier der fodre yngel. Et job bierne har i en periode medens de er stadebier. Stadebier er bier der ikke har fløjet endnu.
|
| Apifonda
: | Bifoder på dej form produceret af Sudsukker (tysk fabrik) Tryk og se billede .
|
| Apinvert
: | Bifoder på flydende form produceret af Sudsukker (tysk fabrik).
|
Arbejderbi
: | Arbejderbierne udgør langt de fleste bier i stadet, over 95%. Arbejderene er hun bier der ikke er fodret op til at blive dronninger.Tryk og se billede.
|
| Arbejderyngel
: | Yngel der bliver til arbejdere.
|
|
: |
|
| B alfabetisk oversigt |
| bibørste
: | Børste til at børste bier af honningtavler man tager fra bierne.Tryk og se billede.
|
| bigården
: | Det sted man har sine stader stående.
|
| bikube
: | Stadetype man brugte før træstader. Idag bruges kuber til at fange bisværme i. Tryk og se billede
|
| bipest
: | Også kaldt ondartet bipest. Sygdom der rammer bifamilier på grund af den sporedannende bakterie bacillus larvae.
|
| bistade
: | Biernes bolig. Det kan handle om opstablingsstader , trugstader eller andet. Tryk og se billede
|
| bisværm
: | Når et bistade deler sig forlader et sted mellem 20 og 40% af bierne stadet sammen med dronningen. De sætter sig normal i et træ nær stadet. Når de har fundet et nyt set at bo flyver de derhen. Tryk og se billede
|
| Bitømmer
: | Indretning man kan placere i bistadet, så bierne forlader et bestemt område, normalt honningmagasinet, så man kan tage honning uden indblanding fra bier.
|
| Bivoks
: | Det matriale som bierne bygger deres sekskantede celler af, og som derfor er biernes byggematriale inde i stadet.Tryk og se billede.
|
| Bugløb
: | Et udtryk man bruger når bierne har skidt inde i stadet.Tryk og se billede.
|
| bæreliste
: | Rammens øverste liste som bær hele tavlen når den hænger i magasinet. Tryk og se billede.
|
|
: |
|
| C alfabetisk oversigt |
| Carnica
: | Dronninge race
|
| celle
: | De rum bierne laver til opbevaring af honning og pollen, og til at yngle i.
|
| cellebygget
: | Bivokst med alle celler. Den del af tavlen der består af voks. Tryk og se billede
|
|
: |
|
| D alfabetisk oversigt |
| Dadant rammer
: | Rammer der har Dadant mål.
|
| drone
: | han bi hvis eneste opgave i livet er at pare sig med en ubefrugtet dronning.
|
| drone celler, drone byg
: | Celler bierne har lavet til deres droneyngel. Cellerne er noget støre end celler til arbejderyngel. Tryk og se billede. Bemærk de celler der er større.
|
| dronemor
: | Dronning der ikke er blevet parret, eller er løbet tør for sæd. Den lægger derfor kun ubefrugtede æg som bliver til droner.
|
| Droneyngel
: | Yngel i droneceller, af ubefrugtede æg. De bliver til droner også kaldt han bier.
|
| dronninge celler
: | Celler bygget til at lave dronninger i. Tryk og se billede
|
| dronningefangglas
: | Værktøj man kan bruge til at fange en dronning med hvis man ikke ønsker at bruge fingerene. Tryk og se billede
|
| dronningegitter
: | Indretning man placerer i stadet, for at forhindre dronningen i at bevæge sig frit i stadet. Hun er normalt under gitteret. Tryk og se billede
|
| dronningløse
: | Bifamilie uden dronning.
|
| duftkirtler
: | Kirtler bien har på bagkroppen til at udsende signalstof. Bruges blandt andet for at signalere om hvor dronningen er under sværmning. Tryk og se billede
|
| dækplader
: | Plade eller plader der dækker de øverste rammer. Det kan være træ, plastic eller plexiglas.
|
|
: |
|
| E alfabetisk oversigt |
|
: |
|
| F alfabetisk oversigt |
| feromon
: | Et stof som dronningen producerer og som fordeles mellem bierne. Så længe de får det ved bierne at de har en dronning der fungerer.
|
| flyvesprækken
: | Åbningen i bistadet hvor igennem bierne kan bevæge sig.
|
| forkølet yngel
: | Yngel der har haft det for koldt, og derfor gået til.
|
| forseglingen
: | Det vokslag bierne har lagt over fyldte honningceller.
|
| friparrede dronninger
: | Dronninger der er parret med tilfældige droner unden kontrol.
|
|
: |
|
| G alfabetisk oversigt |
| Gélé Royal
: | Det proteinfoder bierne fremstiller til at fodre larver der skal blive til dronninger.
|
| H alfabetisk oversigt |
| Halmkube
: | Oprindeligt brugt som bistade. Bruges idag udelukkende til at fange sværme med.Tryk og se billede
|
| halvmagasin
: | Et magasin i halv højde brugt i trugstader
|
| Heldragt
: | En dragt der er udformet som en kedeldragt. Den ha elastiker i bene der kan slutte tæt om gummistøvler, og en svulstkrave hvor elastikken fra sløret kan sidde.Tryk og se billede
|
| hjørneklodser
: | En lille træklods der er spids i begge ender, som er pladseret i hver hjørne af en ramme. Tryk og se billede
|
| Hoffmannsramme
: | Mange rammer er konstrueret med en hjørneklods, der sikre at rammerne sider i den rigtige afstand mellem hinanden. Hoffmannsrammen har denne afstand indbygget øverste del af side listen. Tryk og se billede
|
| honningdug
: | Eskrementer fra bladlus som er næsten udlukkende består af sukkerarter.
|
| Honningmagasin
: | Den kasse man har de rammer i som man ønsker bierne skal fylde med honning.Tryk og se billede
|
| honningmaver
: | Den af biens maver de opbevarer og behandler honning i.
|
|
: |
|
| I alfabetisk oversigt |
| indfodring
: | Udtryk der dækker over at man fodre bierne før vinter.
|
| indføringsbur
: | Buret i hvilket man modtager en købt dronning, og som man bruger til at indføre den i en familie. Tryk og se billede
|
| indføringsbur sikring
: | Klap der skal brækkes af for at bierne kan befri dronningen ved at flytte foderspæringen. Tryk og se billede
|
| indlæg
: | Kort udtryk for varroa-indlæg.
|
| indvintrede
: | Udtryk om de familier man har klargjort til vinteren og som man har vinteren over.
|
| J alfabetisk oversigt |
| Jomfrutavle
: | En tavle bierne har bygget ud men som kun er blevet brugt til honning. Tryk og se billede
|
| K alfabetisk oversigt |
| klatter
: | Også et udtryk anvendt on lort bierne har skidt. Se bugløb.
|
| klyngen
: | Den klump bierne samler sig i for at holde sig varm om vinteren.
|
| kompinationsbier
: | Bier der bevist er lavet ved at kompinere flere gode egenskaber sammen fra fra flere biracer.
|
| kunsttavle
: | Ramme hvori der smeltet en voksplade Tryk og se billede Det gøres ved at sætte strøm (ca 30 v) til trådene i rammen. Herved bliver de varme og smelter sig ind i vokset. Man stopper når den sidder rigtig.
|
|
: |
|
| L alfabetisk oversigt |
| Landracen
: | Et biavler udtryk for bier man ikke race- og avlsmæssig har kontrol over. Køber man ikke droninger en gang imellem, har man sådan nogen.
|
| Langstroth tavle
: | Rammer der har Langstroth mål.
|
| Lavnormal LN
: | Et rammemål som stadig er en del brugt.
|
| linier
: | Udtryk der bruges inden for dronningeavl om grupper af dronninger der høre sammen i avlen. Man kan pare inden dfor linierne eller immellem dem.
|
|
: |
|
| M alfabetisk oversigt |
| mjød
: | En drik for guder og godtfolk. Fremstille af honning ved gæring.
|
| magasin
: | De kasser, man har placeret de rammer i, som man ønsker bierne skal fylde med honning.Tryk og se billede
|
| myresyre
: | Industriel fremstille syre til bekæmpelse af varroamider. Kemisk betegnelse HCOOH. Den samme syre myre bruger som forsvars og angrebs våben. Tryk og se billede
|
| myresyre behandling
: | En behandling man giver en bifamilie for at dræbe varroamiderne. Myresyren tilsættes på forskelligvis så den kan fordampe og sprede sig i stadet. Dampene dræber miderne på bierne og i ynglen.
|
| mælkesyre
: | En behandling man giver en bifamilie for at dræbe varroamiderne. Tavler med påsiddende bier sprayes med mælkesyre i oktober eller november.
|
| N alfabetisk oversigt |
| nassenheiderfordamper
: | Speciel indretning til at fordampe myresyre inde i bistadet. Bruges til bekæmpelse af varroa. Tryk og se billede
|
| Nektar
: | En væske som blomster afgiver for at lokke bier til. Nektaren laver bierne så til honning.
|
| Nektarier
: | De dele af blomsten der udskiller Nektar.
|
| nøddronningeceller
: | Hvis bistadet mister deres dronning på et tidspunkt hvor de ikke har dronningeceller, laver bierne en celle, over en de sidste æg den forsvundne dronning lagde, for lave en dronning.
|
| nøglede
: | Biavler udtryk for når bierne i stadet dræber deres dronning. Udtrykket skylder at flere bier pakker sig om dronningen og stikker hende. Det er oftest unge uprøvede dronninger det sker for, tidest når biavleren åbner stadet og derved forstyrre bierne.
|
| O alfabetisk oversigt |
| omsmeltning
: | Gamle tavler, man ikke ønsker at bruge mere, sender man til omsmeltning. Det er for at udvinde vokset og få rengjort rammen. Man kan også selv udføre arbejdet.
|
| Opstablingsstade.
: | Et stade der beståt af bund, magasiner, dækplade og låg stablet ovenpå hinanden. Antallet af magasiner afhænger hvor mange bier der er i familien.Tryk og se billede
|
| orienteringsflyvning, -udflugt
: | Biens første flyvetur hvor den orienterer sig om hvor stadet er placeret så den kan finde hjem igen. Har bien været indet i stadet mere end en uge eller har sværmet er det nødvendig med en orienteringsflyvning igen. Tryk og se billede
|
| oxalsyre
: | Industriel fremstille syre til bekæmpelse af varroamider. Anvendes sent på året. Tryk og se billede
|
| P alfabetisk oversigt |
| Pleksiglag dækplade
: | Plade til at lægge over de øverste rammer i stadet.Tryk og se billede
|
| Pollen bukser.
: | Bierne smler den pollen de henter i blomsterne, i nogle "kurve" på benene. Tryk og se billede
|
| pollen
: | Blomsterstøv fra støvdragere i blomster. Tryk og se billede
|
| Pollentavle
: | Tavle i hvilken bierne har samlet meget pollen.Tryk og se billede
|
| produktionsfamilie
: | Bifamilie der bruges til produktion af honning og ikke andet.
|
| Pukkelyngel
: | Drone laver i arbejder celler. Forekommer hvis dronningen er for gammel, ikke befrugtet eller hvis det er en æglækkende arbejder. Tryk og se billede
|
|
: |
|
| Q alfabetisk oversigt |
|
: |
|
| R alfabetisk oversigt |
| rammer og rammemål
: | Et træskelet med rustfri tråde til at holde på vokset.Tryk på link og se forskellige rammemål
|
| renselsesudflugt
: | Bien første flyvning efter vinteren hvor den er ude og rense sig. De er ude og tømme tarmen da bier er meget renlige og ikke gør det i stadet hvis de kan undgå det.
|
| røgpuster
: | Bruges til at lave røg med. Røgen får bierne til at tro at det brænder, så de går ned på tavlerne og fylder sig med honning, og er klar til at flygte. Bier der har fyldt sig med honning stikker ikke. Tryk og se billede
|
| rørespade
: | Til ar røre i honningen med. Tryk og se billede
|
| røresnegl
: | Sættes på en kraftig boremaskine og bruges til at røre i honningen med. Tryk og se billede
|
| røve
: | Sidst på året når der ikke er så meget at hente i naturen røver bierne sommetider hinanden. det er især de svage familier det går ud over.
|
| S alfabetisk oversigt |
| skiftecelle
: | En dronningecelle bierne bygger når de vil skifte deres dronning uden at sværme, de bygger normale en 3.4 af slagsen når de vil.
|
| skovhonning
: | En velsmagende honning bierne producerer af bladluse eskrementer (kaldt honningdug) de opsamler på bladene hvor der er bladlus.
|
| skrællevoks
: | Voksforsegling der er skrællet af honningtavler.
|
| skrællevoks honning
: | Når mam varmer skrællevoks op til vokset smelter skilles voks og honningrester. Den honning der er har været opvarmet for meget til at kunne sælges som honning men er velegnet til mjød.
|
| skrælning
: | Udtryk for den handling man laver når man skræller forseglingen af honningcellerne.
|
| skrællemaskine
: | En maskine til brug, når man skal have skrællet forseglingen af honningcellerne.
|
| skrællegaffel
: | Et håndværktøj til brug, når man skal have skrællet forseglingen af honningcellerne.
|
| slyngen
: | En form for centrifuge, hvori man placere de rammer, man vil slynge honning ud af.
|
| slyngrum
: | Det rum man bruger til at slynge sin honning i. Nogen har et fast rum, andre bruger f.eks. køknet.
|
| småfamilier
: | Mindre familier man har lavet for at øge mængden at bifamilier. De bliver til gode familier året efter. SE aflægger.
|
| spejderbi
: | Bier der er ude og søge. Det kan være blomster med meget nektar, eller en bolig til en sværm.
|
| stadekniv
: | Et vigtig værktøj for biavleren, når han arbejder i stadet. Tryk og se billede.
|
| stadekorte
: | Et styke papir, karton eller en notesbog hvor biavleren notere hvad han ønsker om det pågældende stade.
|
| svulstkrave
: | Krave på bidragt, der gør det let at få elastikken, eller båndet på hovedbeklædningen, til at sidde rigtig på dragten.
|
| sværmceller
: | Dronninge celler familien har bygget som forberedelse til sværmning.
|
| sværme
: | Bifamilierne formere sig ved deling. Den gruppe bier, der forlader stadet, kaldes en bisværm.Se under bisværm.
|
| Sværmfangpose
: | Pose på lang stang med et låg, som man kan bruge til at stikke op under sværmen og ryste den ned i.Tryk og se billede.
|
| sværmtræge
: | Bifamilier der sværmer sjældent eller slet ikke.
|
| sværmvillige
: | Bifamilier der meget ofte sværmer, tit flere gange om året.
|
| sækyngel
: | En sygdom bierne kan have. Sygdommen skyldes en virus der rammer ynglen.
|
| T alfabetisk oversigt |
|
: |
|
| tappemaskine
: | Maskine til tapning af honning på bægre eller glas.Tryk og se billede.
|
| tavlefasthed
: | Udtryk om biernes evne til gennen avl, at blive siddende roligt på tavlerne når de løftes ud af stadet.
|
| tavlen
: | En ramme med voksbyg.
|
| tavletang
: | Til at løfte tavler ud af bistadet med under eftersyn af bierne. Tryk og se billede.
|
| trugstade
: | Et bistade med et trug. Truget udgør det nederste af stadet. Ovenover placeres magasiner. Tryk og se billede
|
| trækbier
: | Det sidste job en bi har i sit liv nemlig at hente honning propolis, vand og pollen i naturen.
|
| trækker
: | Biavler udtryk for at bierne henter noget i naturen. Tit med henvisning til en plante som er aktuel på det pågældende tidspunkt.
|
trækkilde
: | Den blomst eller de blomster bierne henter nektar i.
| | tråd
: | Ved kontrol for Ondartet Bipest stikker man en tændstik ned i den døde yngellarve. Hvis der dannes en tråd mellem larven og tændstikken, når den trækkes ud, er det ondartet bipest.
|
| trådstrammer
: | Bruges til at stramme trådene med i rammen inden der smeltes voks i. Tryk og se billede.
|
| U alfabetisk oversigt |
| udvintrede
: | Bifamilier der har overlevet vinteren.
|
| underrummet
: | Betegnelsen for den nederste del af trugstadet.
|
| V W alfabetisk oversigt |
| Valset voks
: | Bivoks der er valset ud i plader med celle præg.Tryk og se billede.
|
| Vandspray
: | Dunk til at spraye vand med. Nyttig især når man fanger sværme.Tryk og se billede.
|
| Varroa
: | Mide der snylter ved bierne.
|
| varroa behandlingen
: | En behandling man giver en bifamilie for at bekæmpe Varroamider
|
| varroa-indskud
: | Bakke der placeres under tavlerne medens man behandler for varroamider så de død samles i bakke. Det gør det muligt at se hvormange ca. mider der er i familien.
|
| vildbyg
: | Bivoksbyg bierne har lavet på utilsigtede steder i stadet. Det er altid i vejen og fjernes. Tryk og se billede
|
| vinterbier
: | Bier familien har produceret i løbet af sensommeren og efteråret og som bare gemmes til overvintring så der er friske ubrugte bier om foråret.
|
vinterfodre
: | Det foder man giver bierne, som de skal leve af vinteren over. Det er til erstatning for den honning, de selv havde samlet til formålet, men som man har taget fra dem.
|
| vinterklynge, vinterlejet
: | Den måde bierne placerer sig på om vinteren. De sidder på og imellem rammerne om vinteren. De sidder, når det er koldt, i en tæt kugleformet klynge mellem tavlerne.
|
| vintertab
: | Et udtryk for hvor mange bifamilier der er døde i løbet af vinteren.
|
| X alfabetisk oversigt |
|
: |
|
| Y alfabetisk oversigt |
| yngellejet
: | Det område i stadet hvor bierne har deres yngel. Det er normalt et samlet kugleformet område. Formen har det for at gøre det lettere for bierne at holde det varmt, da det holdes på ca 37 grader C.
|
| yngeltavle
: | Tavle der indeholder eller har indeholdt yngel.
|
|
: |
|
| Æ alfabetisk oversigt |
|
: |
|
| Ø alfabetisk oversigt |
|
: |
|
| å alfabetisk oversigt |
|
: |
|