| Inden honningen kan fyldes på bæger, skal det røres så krystalliseringen kan kontrolleres. Honningen skal helst være finkrystalliseret (små krystaller), så den virker glat på tungen og er smørbar. Røre man for lidt, bliver krystallerne for store og får dermed grynet honningen. |
 |
 |
| Honningen er nu siet og klar til at blive rørt.. |
Fire spande på række der lige er blevet rørt. |
| Jeg lader først det nyslyngede og finsiede honning stå nogle dage, medens jeg af og til kigger til det i spandene. Når det viser tegn til at danne krystaller begynder jeg at røre i det en gang dagligt med en røresnegl monteret på en boremaskine. Når honningen er uigennemsigtig og så stiv som muligt, dog så det stadig kan tappes med min tappemaskine , begynder jeg tapningen. |
 |
 |
| Jeg røre en tur rundt langs siderne af spanden og slutter med ar køre hen over bunden i midten. |
Bemærk forskellen på farverne af honningen i spandene.Spandene er aldrig klar til tapning samme dag alle sammen. |
| Det er meget svært at få succes med krystalliseringen af honningen, da den jo er sammensat af flere sukkerarter som tidligere beskrevet. Hvis man har høstet honning stammende fra mange forskellige blomster lykkes det normalt. Honning der indeholder meget raps honning har en tendens til at blive hård, hvorimod honning høstet sidst på åres tit er svær at få til at krystallisere. Det er også afgørende, at den temperatur honningen har medens man røre, ikke afviger for meget fra den optimale som er 14 grader. |
 |
 |
| Min håndrevne tappemaskine. |
Der er fuld gang i tapningen. |
| Min tappemaskine er en model udviklet af Swienty, som har et manuelt betjent stempel og et fyldesystem, så den giver lige nøjagtig det samme hver gang. Den kan let indstilles til en ønskede mængde på 450 g. |
 |
 |
| Efter at honningen er tappet lader jeg bægrene stå nogle dage. Bemærk at de første rækker har en anden farve end de sidste. De sidste er nytappe, de første et par dage gamle. |
Færdig tappet honning med biavlerforeningens edikette. |
|