Bisværm i oktober. |
|
Da jeg kom hjem fra en ferierejse på Kreta i oktober 2006 var der to numre på nummerviseren der var der flere gange. Jeg kendte ingen af dem. Dagen efter ringede de begge og sagde at de havde en bisværm i en busk i haven, og at bierne sværmede omkring busken. Folk måtte gå over på det andet fortov og det var svært at komme ud af huset.Det var jo ikke den normale tid for sværmning, så jeg undrede mig lidt. Det kunne jo være en gammel sværm der sad i busken. Og så to næsten enslydende meldinger på samme tid.Jeg tog op til den ene som boede tæt ved.Der var nogle insekter i busken mest hvepse og flue arter. Der sad ingen sværm i busken.Busken var en HEDERA HELIX 'ARBORESCENS, også kaldt Busk Vedbend.Den havde lige blomstret på en lun solskins dag midt i uge 41. Da jeg besigtigede busken var den ved at være helt afblomstret.Der kunne kun være den forklaring. Den havde tiltrukket sig rigtig mange bier, da den på denne årstid var den bedste nektar/pollen giver.Jeg telefonerede til den anden ejer af en busk med bisværm, og ganske rigtig det var en busk magen til. |
|
Busk Vedbend. |
|
Busk Vedbend blomst med hveps. |
Bier i Rom |
|
I september 2003 var vi og et par venner af os på en ferietur i RomJeg opdagede ved den lejlighed at bier er brugt mange steder som udsmykning af den katolske kirke. her er nogle eksempler. |
|
Fra Castel S. Angelo. |
|
Udsmykning inde i Peterskirken. |
|
Udsmykning inde i Peterskirken. |
|
Udsmykning inde i Peterskirken. |
Har modtaget følgende suplerende oplysninger til min historie fra RomHej MariusFlot hjemmeside, du har fået lavet! Jeg vil bare lige fortælle dig, at grunden til, at der er så mange bier i Rom, er, at den magtfuld pave familie - Barberini - havde bier på deres våbenskjold, og de betalte for ufatteligt mange kunstværker, var bl.a. mecæn for den allesteds nærværende Benini, og så er det jo klart, at de ustandseligt skulle hædres med et par bier.kærlig hilsenIrmelin |
Hygge i bigården |
|
I sommeren 2004 havde jeg en sjov og lidt pikant oplevelse i min bigård.I maj, juni og til dels også juli, går jeg op i min bigård om aftenen når vejret tillader, for at se hvad der sker i bistaderne.Det vil sige, at jeg med en lygte lyser ned i staderne gennem pleksiglas dækpladen, for at se hvad de laver.Men en aften ventede der mig en speciel oplevelse. I bigården ved døren til min bipavillion var et par pindsvin ved at parre sig. Det var jo en oplevelse af de sjældnere, så jeg skyndte mig tilbage efter mit kamera for at fotografere hændelsen. 10 minutter efter var jeg tilbage og de var stadig i gang. Man kunne tydelig hører, at han knoklede på og stoppede kun når jeg tog et billede. Men var der ro bare i 10 sekunder fortsatte han, så det kunne høres.Jeg tog er række billeder som medførte et tilsvarende antal afbrydelser. Efter et kvarters tid blev jeg lidt flov over sådan at forstyrre dem, så jeg gav dem fred til at afslutte agten. |
|
|
Nervøs dronning. |
|
Det første år jeg udvintrede bifamilier var i 1989. Jeg udvintrede 4 stader.Som nybegynder er en af de største bekymringer, man har i den forbindelse, om de har foder nok i foråret. Jeg var ingen undtagelse, så engang i marts lindede jeg på dækpladen til en familie, jeg ikke var sikker på havde foder nok.Jeg må have forstyrret dem for meget, for pludselig så jeg dronningen løbe ud af stadet. Hun nåede ned på flisen som stadet stod på og her udånede hun.Jeg forsøgte at få liv i hende ved at ånde på hende og til sidst satte jeg hende ned til bierne, men hun var færdig. Underlig opførsel af en dronning. |
|