Mine erfaringer med sygdomme hos bifamilier
|
| Jeg vil her fortælle om de erfaringer jeg har haft med sygdomme der har ramt mine bier.Der er ikke tale om en beskrivelse af sygdommene og hvordan de skal behandles. Det er gjort på Danmarks Biavlerforenings hjemmeside som jeg kan anbefale. |
| Den første sygdom jeg løb ind i var kalkyngel. Det var allerede det andet år jeg havde bier.Jeg fandt et lag af ens skaller på bunden af et stade . I yngeltavlerne ovenover kunne jeg se der var en del død yngel og at nogen af laverne var ved at blive til skaller magen til dem på stadebunden.For at finde ud af hvad der var galt, kiggede jeg i den biavls litteratur jeg havde til rådighed og fandt ud af at det var kalkyngel, en svampe i ynglen.Jeg gjorde stadet godt rent, og lod ellers bierne passe sig selv. De klarede sig og kalkyngelen forsvandt i løbet af sommeren.Jeg har siden set enkelte angreb magen til. Kalkynglen er over sommeren forsvundet igen.Familierne blev aldrig store, og de blev sommetider skrottet ved året udgang. |
| I de senere år er jeg løbet ind i sækyngel. Sygdommens større hyppighed skyldes helt sikker, at nogle familier har været for stærkt angrebet af varroamider , og derfor har været så svækket, at de let angribes af virus sygdomme.Sygdommen ses som felter i yngeltavler af død yngel og hullede cellelåg på forseglet yngel. Sækyngel er en virus sygdom i ynglen.Jeg tænkte straks jeg så det første gang på ondartet bipest, og lavede prøven med en tændstik, for at se om jeg kunne trække en tråd fra cellen . Det kunne jeg ikke, altså var det ikke bipest . Jeg antog først at der var tale om forkølet yngel , da det altid var først på året jeg observerede det. Senere blev jeg opmærksom på at det var sækyngel.De familier, der kun var let angrebet, kom hurtig over det i løbet af foråret. Dem der var stærkere angrebet blev aldrig til noget, og blev skrottet i løbet af sommeren. |
|