Varroa.


Kampen mod varroa.

Tilbage midt i halvfemserne, da jeg fik  varoamider , blev bekæmpelse af dem en fast del af arbejdet i bigården.

   
Varroamider Plade med mange nedfaldende mider efter varroabekæmpelse.

Min første bekæmpelse af varroamider forgik med  myresyre  efter honning fratagning, efterfulgt af  mælkesyre  i oktober.
Jeg anskaffede mig nassenheimer fordamperer til alle stader.
Bekæmpelse af varroamider med myresyre kræver erfaring, da der er mange faktorer der skal tages hensyn til for at det er succesfuldt.
Danmarks Biavlerforening var ude med retningslinier som de tilpassede løbende efterhånden som de samlede erfaringer.
Faktorer som vejret (varmt eller koldt), stadet opbygning, familiens størrelse, syrestyrken, måden syren fordampes på mm, spiller ind på hvordan det skal gøres, så det kan være svært at lave en god beskrivelse. Effekten af myresyre vil altid være svingende.

   
Ramme med  nassenheimerfordamper  nedsat ved sidste  yngeltavle . Påfyldning af myresyre på nassenheimerfordampere i det fri.

Jeg havde ikke rigtig held til at få bekæmpet miderne fra starten af, selv om jeg både brugte myresyre og mælkesyre. Tabet af bifamilier var for stort, og der var ikke tegn til at det blev bedre. Jeg brugte også en todelt drone tavle, men arbejdet med at kontrollere den var alt for stort, med det antal bifamilier jeg havde.
Årsagen til det manglende held ved bekæmpelsen, skal findes i at jeg kom for sent i gang, ikke havde erfaring med bekæmpelse. Reinvasion af mider kan også have spillet ind.

   
klargjordte nassenheimerfordampere Plader med varroa nedfald fra en række  stader .
Det ses at nedfaldet varierer meget.

Den måde jeg vinter fodrede på den gang, var ved at give bierne en blok  Apifonda  lige efter honning fratagning.
Nu skulle bekæmpelsen med myresyre overstås først, så fodringen kom for sent. Alt for tit fik bierne ikke taget fodret ned inden vejret blev for koldt.

   
Ediketten fra en dunk myresyre købt ved DLG. Hvis vejret ikke tilader det kan fordamperene også fyldes indendørs, men det river lidt mere i næsen.

Da der på det tidspunkt var dukket en anden bekæmpelses form op, som hed en pind, prøvede jeg den. Det var noget der virkede, så at sige fra første dag af kunne man se på bierne at de fik det bedre. Alle synlige tegn på varroamider forsvandt.
Frem til 2005 brugte jeg derfor en pind hvert andet år, og jeg havde ingen problemer med mider.

   
En lille familie med fordamper. De små kasser kan være for tætte, så bitabet bliver for stort. Jeg har også prøvet at placere fordamperen i  magasinet  over  tavlerne , enten sammen med foderspanden eller efter endt fodring.

Danmarks Biavlerforening havde varslet at miderne ville blive resistente over for midlet, hvilket jeg aldrig tvivlede på.
I 2005 var der også begyndende tegn på at pindens virkning ikke var stor mere, og jeg begyndte derfor med supplerende bekæmpelse med myresyre og senere med oxalsyre. I dag bruger jeg udelukkende de to stoffer. Jeg er især begejstret for  oxalsyre  da det er meget let at anvende.
Jeg bruger de udmærkede anvisninger DB har lavet til hvordan det skal gøres. Jeg kan dog ikke lade være med at eksperimentere en smule.

   
Klargøring af oxalsyre. Dunken med afkalker indeholder kun vand. Oxalsyre er i fast form, når det købes.

Tip en ven: