Vintertab.

Menu biavl

En bi familie er død.
Vinteren 2004 - 2005.

Jeg har altid en eller flere familier der dør hver vinter. Jeg gennemgår altid den døde familie for at finde årsagen.
De fleste familier der dør for mig har været for ringe da jeg indvintrede dem. Oftest er det dronningen der ikke er god nok. Når jeg høster honning sidste gang fra et stade, er det normalt at jeg giver dem vinterfodret inden jeg lukker stadet. Det betyder at det reelt er sidste gang jeg kontrollerer familien inden vinter. Hvilket er normal procedure.
Jeg fodrer med blokke af 15 kg Apifonda som hovedregel. Det tager dem ca. 3 uger til en måned at flytte fodret ned i cellerne, og når de er færdige med det, kommer varroa behandlingen . Herefter får jeg ikke altid kontrolleret om en familie er ok, jeg nøjes med at se på den gennem pleksiglaspladen for at se om alting er ok.
Jeg er også alt for ukritisk når jeg indvintrer familier. Nogle er nok for små og tvivlsomme, men de bliver indvintret alligevel for måske går det. Og det gør det jo også en gang imellem.
Nogle familier er også sværme med nye friparrede dronninger . Ved de sene sværme er det ikke altid jeg får kontrolleret om dronninger fungere godt, da det tager nogen tid efter parringen at kunne fastslå det med rimelighed.
Det forekommer næsten aldrig at familier dør af sult for mig. Jeg kontrollerer staderne ved at løfte på dem efter at de har fået vinterfoder, herved opdager man straks hvis der er for lidt foder.
Død fammilie Død biklynge
En fammilier er død. Der tydlige tegn på bugløb. De sidst bier, der var i live, sidder døde i det der engang var klyngen.
Den døde familie fra først i marts 2005 havde rigelig med foder, men bierne var døde hen gennem vinteren. Allerede i løbet af januar måned var det synligt, at de klattede rundt omkring i stadet, hvilket viste at ikke alting var som det skulle være.
Ved gennemgangen af den døde familie blev der ikke fundet en dronning i den døde klynge som endvidere var ekstremt lille. På en af tavlerne var der to nøddronningeceller i den del hvor der sidst var yngel. En af cellerne var lukket og indeholdt en død larve. Af stadekort fremgår det at familien sværmede engang først i juli måned 2004.
Familien har sandsynligvis ikke fået lavet en brugbar dronning inden vinteren og er gået ind i den med for gamle bier, som hen af vejen er døde. Andre årsager som sygdom og varroa kan naturligvis ikke helt udelukkes.
Død bier på stadebunden Nød celler
Stadebunden som den så ud i den døde fammilie. Stort set alle bier ligger på bunden, og der er en masse klatter ved flyvesprækken . Tavle fra den døde fammilie der indikere at de ikke havde en dronning.

Vinteren 2005 - 2006.

Mine  vintertab  efter vinteren 2005 – 2006 var på ca. 50 %. Tabene var forudsigelige med den mængde  varroamider , som jeg fandt i mine familier under bekæmpelsen i sensommeren 2005. Der var for mange mider i mange af familierne, hvilket havde skadet dem uopretteligt. De kunne ikke nå at blive velegnede til  indvintring .
Sæsonen 2005 viste da også tegn på at der var noget galt i mange af bifamilierne fra foråret.
I løbet af vinteren blev der ledige pladser mellem staderne. Magasinerne efter de døde familier lignede hinanden. Der havde været bugløb inden familien døde.
Tidlig i 2005 konstaterede jeg at nogle af mine bifamilier havde områder med død yngel i  yngeltavlerne . Jeg kontrollerede om det var  bipest  med en tændstik, som jeg forsøgte at trække en  tråd  med. Der var ikke antydningen af en tråd. Hen af vejen fandt jeg ud af at det var  sækyngel  der var mit problem. Sækynglen forsvandt midt på sommeren.
Magasinerne fra de døde familier samles og placeres så bierne ikke senere kan komme til dem. En familie lige før den går til, de sidste bier sammen med dronningen har samlet sig i et hjørne. Der ses  bugløb  overalt også på dronningen.
Senere på sommeren begyndte der at dukke bier op uden vinger. Mange af dem kravlede rundt på jorden uden for staderne, de var smidt ud af bifamilierne.
Jeg var nu ikke i tvivl om at jeg havde for mange varroamider i mine familier. Der var tydelige tegn i enkelte familier, som faldt væsentlig i  bistyrke  inden honning sæsonen var forbi.
Nogle familier var ikke ret store da de blev indvintret. Her stod den første familie der døde.
Under fodringen gik den første familie til, den forsvandt ganske simpelt og familien blev  røvet , så alt foder var væk. Det havde været den største familie i juli.
Da varroa behandlingen var afsluttet, og jeg kigge lidt på størrelsen af bifamilierne, var jeg klar over at  vintertabene  ville blive store.
Magasinet fra den første familie der gik til. Alle tavler var tomme og der var næsten ingen døde bier. Familien var blevet røvet. Den første familie der gik til som den så ud i juli, da den toppede.
Den 1. maj 2006 var halvdelen af bifamilierne væk. De fleste døde, en del blev slået sammen, da de var for svage. Heldigvis havde varroa behandlingen i efteråret 2005 været effektiv, viste det sig senere, så antallet af bifamilier kunne bygges op igen.
Familierne døde jævnt hen over vinteren. De havde alle haft  bugløb  inden de gik til.
En af de første bifamilier der bukkede under. Det ses tydligt, at der ikke har været mange bier i  klyngen . På stadebunden er der heller ikke mange bier. De fleste bier der døde har bierne renset ud i det milde vejr i løbet af efteråret.
Hvad kan gøres for at undgå at det sker igen?
Jeg har normalt altid fodret med  Apifonda , fast foder i blokke af 15 kg. En sådan blok kan ligge længe over, inden bierne får bragt det ned, især hvis der er andet at trække efter, eller hvis familien ikke er for stor. I denne periode er det svært at bekæmpe varroamider med  myresyre , da fodret ligger lige over  yngellejet .
Da myresyre, alt afhængig af den metode man vælger, skal gives på bestemte tidspunkter af året, især afhængig af hvor varmt det er, er det et problem, hvis det falder sammen med den tid, hvor jeg fodre.
mugne bier på stadebunden.
En familie der døde i januar. Det se ikke kønt ud og tavlerne er meget muggen. Stadebunden fra den samme familie er dækket med mugne bier.
I sensommeren 2004 havde bekæmpelsen ikke være effektiv nok. De bekæmpelses metoder jeg har brugt indtil nu er altså ikke god nok.
Jeg overvejer stærkt at gå over til at fodre med flydende foder, for bedre at kunne styre bekæmpelsen med myresyre. Der vil også fra nu af blive fremstillet et antal små familier hvert år. Jeg vil også prøve at bekæmpe med  oxalsyre  i det sene efterår.
Jeg har intil nu altid brugt  nassenheimer  fordampere, når jeg behandler med myresyre. I november 2006 behandlede jeg for første gang med oxalsyre.
To familier gik tabt, som følge af et fejlgreb jeg lavede i efteråret. Jeg havde 3 familier, med dronninger jeg gerne ville bevare, men som var så små at de ikke kunne overleve.
Jeg beslutte derfor at forene dem med tre gode sværme, jeg havde stående. Jeg slog de 3 sværmdronninger ihjel og forenede dem med en side avis papir. Den lille familie nederst og  sværmen  øverst. Det så ud til at fungere godt.
Der viste sig dog det problem at bierne havde samlet sig i det nederste  magasin  og ynglet der. De fjernede kun meget lidt af avissiden. Da vinteren kom, var bierne placeret under avissiden med for lidt foder i tavlerne forneden. De fandt aldrig foderet lige over dem.
To familier døde af sult, den tredje overlevede med et større tab af bier, da den delvis fandt vej op.
Konklusionen er at når man forener familier sent på sæsonen, skal man sikre sig, at de får fjernet avissiden.
Avissiden fra den familie der lige klarede at finde op til fodret ovenover. Så snart vejret var til det, blev tavlerne fra de døde bifamilier smeltet af.

Vinteren 2006 - 2007.

Mine  vintertab  efter vinteren 2006 – 2007 var så lille at der ikke er noget at skrive om.

Vinteren 2007 - 2008.

Mine  vintertab  efter vinteren 2007 – 2008 var på 5-6 familier.
3 døde af sult hvilket skyldes manglende omhu.
1 havde en dronemor.
1 døde og havde klattet kassen til.
Derud over var to ret dårlige og havde klattet noget.
Den største af den fik forstærkning af tavlerne fra dronemor familien med påsiddende bier. Den mindste, hvor der kun var et par hundrede bier tilbage, blev placeret hvor dronemor familien havde stået. Den havde en dronning men hun kunne ikke yngle med så få bier. Den bliver det 6. stade hvis hun ikke duer.
En familie med døde bier der sidder i tomme celler. Der var ikke mere foder. Pukkelyngel.
Dronemoderen bliver fundet. Og klemt.
Den største af de dårlige klar til forstærkning af bier fra dronemor familien. Stadet der gik til. Familien har det ikke godt, kan det ses på den måde bierne klatter på uden for stadet.
Tip en ven: